fredag den 27. juli 2012

PAPERCUT MAGAZINE

Onsdagens shoot for Papercut Magazine, startede som sagt meget tidligt om morgenen, så grundet min zombieagtige tilstand (jeg er udpræget B-menneske) var jeg ikke så smart at nuppe spejreflekset med. Derfor er følgende billeder altså i iPhone kvalitet, desværre. Shootet foregik langt udenfor Paris, omkring dette fantastisk smukke hus, og temaet for stylingen var american graduation. 
Det var skønt at stylingen foregik udenfor, så man kunne nyde de fantastiske omgivelser. Den anden model, Linda, og jeg, skiftedes til at få lavet hår og makeup. Vores hår blev først krøllet op på papilotter og efterfølgende lavet til rodede frisurer. Man føler sig altså lidt tantet med sådan nogle fiduser i håret ;) 

Egentlig syntes jeg at stylingen var meget cool på sin egen måde. Sådan lidt old school agtig. Men uldbukser og uldkjole i 35 grader.. Ikke en god kombi!
Shootet fik mig til at tænke på, at man egentlig burde gå noget mere med hat. De to stylister var begge fra Australien, og havde den mest cool stil, hvor hatte var en del af looket. Det må være dagens note til mig selv ;) : Gå mere med hat! Da shootet var færdigt 16:30 var jeg indehaver af maksimal hovedpine og et energiniveau lig nul. Det var en virkelig hård dag, men samtidig en stor oplevelse at være en del af et stort kreativt hold, inkluderende danskere, svenskere, australiere og japanere :) I dag står dagen på en løbetur, pakning og lidt god frokost, inden jeg kører mod lufthavnen 16:30. Vi ses i Danmark :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar