tirsdag den 5. juni 2012

BODY SDS

Måske kender I de der dage hvor man har lidt svært ved at komme op af sengen og synes at hele verden virker en smule uoverskuelig. Sådan har jeg i hvertfald haft det et par gange i løbet af den sidste måned. Jeg synes at det har været svært at være til stede i mit arbejde og på mit studium på en gang, og har derfor siddet med følelsen af at gøre det hele halvt. Denne følelse har givet mig det man i dag kalder stress. Det er egentlig lidt svært at definere præcis hvad stress er, men sådan som jeg oplever det, er stress er i bund og grund en ophobning af alt for mange tanker og følelser i kroppen. Disse medfører hovedpine, spændinger i kroppen, negative tankemønstre og træthed. Body SDS er et behandlingssystem som i blandt mange andre ting, også kan afhjælpe stress, da det arbejder med lymfesystemet og åndedrættet. Lymfesystemet er det system hvor vi kommer af med affaldsstoffer, og disse ophobninger som stress forårsager kommer på denne måde ud gennem en Body SDS behandling. Selve behandlingen består af en pulserende massage og arbejder derudover også med åndedrættet. Det er ikke en klassisk behagelig massage, men er mere sådan en hvor behandleren trykker hårdt på ens led og finder frem til ens "ømme punkter". For eksempel trykkede min behandler mig på min læg, og spurgte "Er du egentlig nogensinde vred?". Til det kunne jeg sige at jeg meget sjældent blev vred, og så svarede hun: "Ja det kan jeg virkelig godt mærke" (Det kunne jeg også, for det gjorde megaondt), "du må holde op med at vende din vrede indad". Hm, det gav alligevel stof til eftertanke.. Anyways, tænkte lige at jeg ville skrive lidt om Body SDS behandlingen, da nogle af jer måske også kunne bruge sådan en :) Behandlingen stammer fra Danmark, hvilket jeg synes er ekstra cool, og jeg kan virkelig kan mærke forskel på min krop fra før og efter behandlingen. Man bliver helt løsnet op og alle ens spændinger forsvinder. Meget anbefalelsesværdigt og jeg kunne sagtens snakke endnu mere om det, men læs eventuelt mere her :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar