Igår var jeg som sagt på shoot for Femnia. Vi skulle lave en modeserie kombineret med en støvleguide :) Serien skulle skydes på Hvidovre Stadion, så der kørte fotografen, Peter Irgens, og jeg ud ved halv 11 tiden, for at mødes med de to piger fra Femina. Det var en utrolig kold og blæsende dag, men som altid også sjovt og spændende. Sættet jeg har på, på det næst-nederste billede er jeg helt vild med, og jeg skal uden tvivl eje det til efteråret. Det består af jeans fra Maison Scotch, cashmerestrik fra Stine Goya, fine grå ankelstøvler og taske fra Sonia Rykiel - PÆNT, siger jeg bare :) Bortset fra det, var der også mange flotte par sko, og sættet med glimmertop og fake bordeaux pels var også ret sejt! Nu vil jeg skynde mig afsted til Gammel Hellerup Gymnasium, hvor min kærestes lillebror bliver student i dag, og bagefter videre til Ordrup Skole hvor min egen lillebror får sit afgangsbevis for 9. klasse - hurra! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar