lørdag den 31. marts 2012

VERDENS BEDSTE MOR

Min dejlige mor overraskede mig med denne fine pakke fra Leah Maria igår, og gæt lige engang hvad der var indeni- Den fine ballon T-shirt fra Stine Goya, som jeg har sukket efter i flere uger. Jeg har uden tvivl den mest opmærksomme og søde mor i verden :) Glæder mig sådan til at få den på! Den er onesize og derfor lidt stor, men synes nu ikke det gør noget, og tror den bliver så fin til sommer, til et par shorts og bare ben :) Nu vil jeg, i selskab med hjemmelavet iskaffe, gå i krig med litteraturanalyse-opgave. Hav en dejlig lørdag :) 
Iskaffe-opskrift: 
Okay måske lidt for simpel, til at det kan kaldes en opskrift, men anyways, her kommer den:
Lav et lille shot kaffe med (i mit sparsomme tilfælde) med instant kaffe (Jeg foretrækker Café Noir) og kogende vand. Put 5-6 isterninger i kaffen og fyld resten af glasset op med mælk. hvis man ønsker den mere cafe-agtige version kan man evt. komme noget karamel - eller vanillesirup i også :) 
bum - så er der iskaffe! :D

fredag den 30. marts 2012

SPAR PENGE I ILLUM :D

                                           
Sidste søndag, da jeg var i Illum med min søde mor, var der masser af skønne (og dyre) sager at finde på 2. sal i Illum. Nu kan man måske godt tillade sig at købe nogle af de fine ting, for der er nemlig 25% på hele 2. sal i Illum, lørdag og søndag :) God shopping de damer! Også kan grapejuicen med rosenvand, som kan fås på toppen af Illum, stærkt anbefales :)

torsdag den 29. marts 2012

HAVREGRYN MED RØD GRAPE

Jeg elsker havregryn! :) Og de bliver ekstra lækre med små stykker rød grape på toppen (evt. også med lidt vanillesukker drysset henover) Perfekt som morgenmad eller eftermiddagssnack :)Jeg hyggede mig med mit nye ELLE-blad og denne portion havregryn igår, efter en ordentlig omgang hovedrengøring. Hav en dejlig dag!

onsdag den 28. marts 2012

HVIDE BUKSER

           Bukser/Gina Tricot . Bluse/Envii . Støvler/Campbell . Taske/H&M Divided . Læderjakke/Fra Firenze . Bælte/H&M 
Hermed lidt billeder af mit outfit fra igår :) Havde taget mine nye hvide bukser fra Gina Tricot på, sammen med min nye bluse fra Envii :) Syntes egentlig af kombinationen af den støvede blå fungerede godt sammen med det hvide som også gik igen på tasken.
Mødet om Paris gik fint, bortset fra at jeg er blevet bedt om at "tabe mig" 1 cm. om hoften? Ved ikke lige hvordan det kan lade sig gøre i praksis, uden at tabe sig alle andre steder, men nu må vi se. Standardmålet om hoften lyder på 90 cm i Paris, og jeg er lige præcis 91. Typisk! Heldigvis var der indtil flere parisiske kunder der allerede var interesserede, så måske er det ikke jordens undergang hvis den ene cm. bliver siddende ;)

tirsdag den 27. marts 2012

DYR VS BILLIG

799 kr. - Ganni 


129 kr. - H&M
Dette dejlige vejr får mig til at drømme om blomstrede kjoler, bare ben og sandaler :) Er vild med kjolen fra Ganni, men synes 800 kroner er meget, så måske H&M's version kan gøre det ud for den dyre model? De ligner jo hinanden en kende ;) 
Jeg er på vej til møde hos Scoop angående Paris. Det bliver spændende at høre om jeg skal afsted :) Hav en dejlig dag!

mandag den 26. marts 2012

TODAY

Nederdel+sko: Asos. T-shirt: Cheap Monday. Læderjakke: Italiensk loppefund. Tørklæde: Naledi. Ring: H&M
I dag tog jeg min nye nederdel og nye sko fra ASOS på, da jeg skulle til frisøren :) Desværre måtte jeg erkende at det er knap så cykel-egnet, så da jeg tog til undervisning på KUA, måtte jeg skifte til noget mere praktisk ;) Følte mig virkelig godt tilpas i dette outfit og tror at det bliver endnu finere med bare ben!

søndag den 25. marts 2012

NEW SHOES :D

Blev så glad i dag, da disse sko endelig kom hjem :) Har bestilt dem på ASOS for halvanden uge siden, og jeg glæder mig så meget til at få dem på! Derudover havde jeg også bestilt en sort halvtransperant maxinederdel, som dog ikke er til at få mere, men minder meget om denne. Tror faktisk at skoene vil være så fine sammen med nederdelen og en hvid T-shirt! Har haft den dejligste hyggedag med min mor, hvor jeg fik de fineste Helmut Lang jeans og en Envii striktrøje med hjem. Billeder følger :)

lørdag den 24. marts 2012

FØDSELSDAGSFEST :)

 Jeg var, som sagt, inviteret til fødselsdag hos Laura igår aftes. Vi var inviteret hjem til hende, hvor hun havde arrangeret stor pigemiddag :) Senere på aftenen endte på vi Bellagio og det var virkelig en hyggeligt og sjov aften. Havde taget min buksedragt fra "Kate Moss Topshop" på, tilsat sorte negle, tårnhøje stiletter og rå smykker. 

fredag den 23. marts 2012

KUA DAG :)

Da vi, igår på KUA, fik tidligere fri fra undervisning, var det skønt at kunne sætte sig ned til kanalen og nyde det gode vejr :)
Havde igen igen fundet nogle ting frem fra gemmerne, nemlig mine fjerøreringe, som kan ses lidt bedre her:
Lyset er beklageligvis blevet lidt underligt, men øreringene kan man da se :) Tror jeg købte dem i H&M for 5-6 år siden. Da jeg var et smut inde i H&M igår, var der rent faktisk vildt mange smykker med fjer på, så måske den tendens er på vej tilbage? I aften skal jeg til fødselsdag hos Laura, outfitbillede følger! God fredag! :)

torsdag den 22. marts 2012

STRIBER

 
Jakke: Italiensk loppefund. Kjole: Gine Tricot. Taske: Patrizie Pepe, Solbriller: min kærestes. Støvler: Mentor
Igår var jeg et smut på Nørrebro, for at besøge min veninde :) Havde taget min nye kjole fra Gina Tricot i brug. Den kom med hjem den anden dag, da den kun kostede 159 kr. Tror den bliver så fin til sommer med bare ben hvide plateau sneaks tilsat :)
Til at bløde de grafiske striber lidt op, havde jeg taget mintgrøn neglelak på (er vild med den farve for tiden), og nogle store ringe. Uglen er fra Ebay, Slangen fra ASOS og Den turkise er fra et loppemarked i Firenze :) Hav en dejlig dag i solen :)

onsdag den 21. marts 2012

CHOKERS

Er ret pjattet med choker-tendensen, men er desværre ikke indehaver af det store udvalg. Derfor blev jeg glad, da jeg fandt denne choker-agtige sag, i min mors gemmer.. Haps!: 
Fandt også et gammelt billede fra den glade gymnasietid, hvor den var i brug til fredagsbar i selskab med mørkelilla silkekjole fra (surprise) Stine Goya :).. Jo jo, genbrug er godt! 
Hvis man er til den mere klassiske choker, har ASOS og H&M, nogle fine udgaver, til SU-venlige priser :) :
H&M

                                   
ASOS

tirsdag den 20. marts 2012

WANT!

Faldt over denne fantastiske cardigan fra danske Stine Goya i dag, da jeg var et smut forbi Illum. Den er jo så smuk og passer perfekt til forårets pastelfarver. Desværre er den ret så pebret, da den koster 2.300 kr. Men det er jo gratis at drømme ;) 

GRØNNE LYS :)

Købte disse fine mintgrønne lys hos Søstrene Grene igår :) De kostede kun 2 kr. stykket, og bidrager fint til forårsstemningen i min lejlighed.

mandag den 19. marts 2012

HJEMMELAVET TORTELLINI

Sidste onsdag, lavede Sofie og jeg hjemmelavede tortellini med tomatsauce, og det blev bare mega lækkert! Og så var det oven i købet overraskende nemt :D 
Ingredienser (3-4 portioner):
Pasta: 
300 g. durummel
3 æg
3 spsk olie
lidt salt
Fyld:
1/3 af en pose frisk spinat
2 små pakker frisk mozzerella ost
1 løg
lille tsk chiliflager
salt + peber

Fremgangsmåde:
Pasta:
Æg piskes hurtigt med en gaffel mens melet drysses i lidt ad gangen sammen med olien. Når dejen bliver lidt hård æltes den og rulles fladt ud på bordet (så tyndt som muligt) Herefter stikkes runde "flader" ud med et glas eller småkage form. 
Fyld:
Spinat og ost hakkes meget fint. Løgene snittes også fint og svitses på panden. Herefter blandes det hele sammen med krydderierne, så det tilsammen danner en form for "masse". 
- Fyldet lægges på de små pastaflader og en ny pastaflade lægges ovenpå. Herefter trykkes de godt sammen i kanten og koges ca 5 min. i saltet vand. Som tilbehør varmede vi en dåse tomatsauce med chili. Virkelig lækkert! :) 

søndag den 18. marts 2012

APP :)

Efter at have anskaffet en iPhone 4S er jeg blevet helt hooked på at downloade alle mulige seje apps. Alexander, som var en af fotograferne i fredags, havde en mega cool app, hvor de billeder han tog efter hinanden, blev sat i en slags strimmel:
             

lørdag den 17. marts 2012

STJERNER

Billede fra i torsdags :) Blev inspireret af det gennemførte stjernetema som både var repræsenteret på de fine solbriller og på ørestikkerne (der sad også en lille stjerne på den øverste ørering/cuff)Tror det vil være super fint med disse detaljer til et diskret sommeroutfit :) 

fredag den 16. marts 2012

GOSH KAMPAGNE :D

Ih :) Har simpelthen haft sådan en dejlig dag i dag! Skulle skyde kampagne for GOSH og alle har bare været super søde at arbejde sammen med! Det er en kampagne som udkommer om et halvt år og som kommer til at være i omkring 70 lande, så det var noget jeg på trods af de sidste par dages forkølelse, havde glædet mig vildt til at være en del af! Det var make-up artisten, Sidsel Marie Bøg, der lagde make-uppen og hun var bare så dygtig! No wonder at hun blandt andet er kvinden bag nogle af de flotte modeserier i ELLE!
Billede taget af den søde fotoassistent og hans bedste ven, Iphone 4 :)
Dagen startede kl 9:00 på The LAB (igen igen) med morgenmad og fantastisk kaffe (de har den der Nespresso maskine i alle fotostudierne i The LAB, mums!) Herefter gik Sidsel og hendes assistent i gang med at lægge make-up og sætte hår (make-up tips følger) og da den var på plads gik skydningen i gang :) Det hele gik hurtigt, og da alle var tilfredse, stod den på champagne med udsigt til eftermiddagssolen over Østerbros tage! 
Nu er jeg hoppet i joggingtøjet og er klar til at pleje min forkølelse i aften :) Hav en dejlig forårsaften!